Udviklingen af det nye Statens Naturhistoriske Museum er et af de største museumsbyggerier i Danmark i nyere tid.
Ambitionen er at samle Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum i ét samlet museum i den fredede Botaniske Have i København.
Til det formål har Lundgaard & Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds skabt et enestående byggeri, hvor de historiske bygninger i haven bevares og bindes sammen af lette glasbygninger. De nye udstillingsrum og magasiner kommer fortrinsvis til at ligge under jordens overflade for at respektere Botanisk Have og de eksisterende historiske bygninger.
Dertil kommer museets fremtidige vartegn – en helt ny Oceansal, der opføres som en organisk formet glasbygning i 23 meters højde, som museet bl.a. kan bruge til at vise deres imponerende samling af hvalskeletter.
Respektfuld renovering
EKJ rådgiver inden for alle ingeniørdiscipliner, og projekterer blandt andet museets underjordiske bygningsafsnit, som udføres med permanent byggegrubeindfatning. Derudover rådgiver EKJ om indeklima og sikkerhed herunder specielle krav til temperatur, luftfugtighed, luftskifte i magasiner og udstillingsområder m.m.
Endvidere har EKJ udført VVM-screening for hele projektet samt miljøscreening og plan for miljøsanering af de eksisterende bygninger.
“Det er stort at være med til at bygge et af de største danske museer i nyere tid. Der er tale om et helt specielt byggeri med et museum, der går 10 meter under jorden og så Oceansalen, der stikker 20 meter op over jorden. Det er en spændende udfordring at være med til at ombygge og respektfuldt restaurere de over 100 år gamle bygninger,” fortæller Mikkel Skipper, der er ingeniør for el i alle faser og projektleder i udførelsesfasen.
“Der er mange ting, vi skal være opmærksomme på ved så stort et projekt – fx hvordan vi placerer en underjordisk byggegrube på forsvarlig vis mellem de gamle bygninger,” siger han.
Sikring af sårbare genstande
Særligt skabelsen af de store komplekse betonkonstruktioner, der støbes in situ har været fascinerende at følge på tæt hold, ligesom det har været en god udfordring at sikre nænsom magasinopbevaring af tusindvis af sårbare genstande. En proces, der kræver sikkerhedsforanstaltninger og klimatisering på højt niveau.
Når museet åbner dørene, kommer det til at en af verdens største naturhistoriske samlinger på 14 millioner naturhistoriske genstande, der er indsamlet over hele verden gennem knap 400 år.
Ud over museet skal bygningerne huse flere af Københavns Universitets naturvidenskabelige fakulteter med tilhørende laboratoriefaciliteter.
